KØB FOR 600,- & SPAR FRAGT TIL PAKKESHOP

KØB FOR 600,- & SPAR FRAGT TIL PAKKESHOP

4.8⭐ - 2000+ GLADE KUNDER

4.8⭐ | +2000 GLADE KUNDER

Gurkemeje-Salve-Naturlig-lindring-til-udfordret-hud Skinfulness

Hvorfor jeg altid vender tilbage til gurkemeje

Jeg har udviklet min Gurkemeje Salve til dig, der har brug for ro på huden. Den er skabt til perioder med rødme, tørhed, småbetændte knopper eller reaktiv hud, og den fungerer som et trygt SOS-lag i hverdagen. Salven er formuleret til rosacea, eksem, psoriasis, aknepræget og sart hud, og den kan uden problemer indgå i din daglige rutine. 

Hvilke hudproblemer hjælper Gurkemeje Salve på?

  • Rosacea og rødme: Beroliger og beskytter, og kan bruges både dag og aften. Ved reaktion efter 4–5 dage bør du få lægen til at vurdere demodex og evt. behandle med ivermectin, og så pauser du salven indtil det er på plads. 

  • Eksem og dermatitis: Dæmper kløe, irritation og tørhed. Brug gerne et lidt tykkere lag om aftenen på udsatte områder. 

  • Akne og betændte bumser: Tyndt lag direkte på udbrud eller på zoner med inflammation. Kan kombineres med mit Clearing Serum, hvis du har mange små urenheder. 

  • Psoriasis: Brug direkte på pletter, også i hovedbunden. 

  • Perioral dermatitis: Meget tyndt lag morgen og aften på området, gerne ovenpå Mineralmist. 

  • Skægpest efter barbering: Dæmper knopper, svie og rødme naturligt. Mange mænd bruger den som beroligende aftershave. 

Lille bonus: Hele familien kan bruge den på insektbid, rifter, tørre neglebånd, småudslæt og som læbepomade. Anbefales til børn fra 3 år. 

Hvad indeholder den? De gode olier og planteekstrakter

Min salve er bygget som et nærende, beskyttende lag med anti-inflammatorisk kant. Her er de mest betydningsfulde ingredienser:

  • Gurkemeje (Curcuma longa): Hjertet i salven. Kendt for at dæmpe inflammation og betændelse i huden.

  • Tamanuolie: Elsket til irriteret hud og ar, samtidig blødgørende. 

  • Granatæblekerneolie: Antioxidant rig, støtter hudens fornyelse. 

  • Vindruekerne- og solsikkeolie: Let fugt og essentielle fedtsyrer, god til barrieren. 

  • Kakaosmør og kokos: Giver komfort, elasticitet og en beskyttende forsegling. 

  • Aloe vera, morgenfrue og kamille: Beroliger rødme og følsomhed. 

  • Hampolie og E-vitamin: Anti-inflammatorisk støtte og antioxidant beskyttelse. 

Sådan bruger du Gurkemeje Salve i din rutine

Mængde: En ært til hele ansigtet. Varm mellem fingerspidserne og tryk den ind i huden. 

Brug efter hudtilstand

  • Rosacea: Påfør om aftenen og evt. om dagen. For ekstra barrierepleje kan du spraye Mineralmist under. Hold øje de første 4–5 dage som beskrevet i rosacea-afsnittet. 

  • Eksem: Morgen, i løbet af dagen efter behov og gerne et tykkere lag om aftenen. 

  • Akne: Tyndt lag direkte på udbrud. Hvis du bruger Clearing Serum, så kom serummet på først, derefter salven. 

  • Psoriasis: På pletter, også i hovedbunden.

  • Perioral dermatitis: Meget tyndt lag morgen og aften på PD-området, gerne med Mineralmist under.

  • Tør hud: Brug salven som sidste trin ovenpå serum og creme, den såkaldte sandwich-metode, der forsegler fugt. 

Kan salven stå alene?

Ja, salven kan erstatte din creme eller olie, men du kan også kombinere den med resten af min serie, alt efter hvad din hud har brug for lige nu. Skriv endelig til mig, hvis du er i tvivl om rækkefølgen.

Hvad kan du forvente og hvornår?

Det er meget forskelligt fra hud til hud. Nogle mærker ro på i løbet af få dage, men bedste effekt ses typisk efter 5–6 uger, især ved rosacea hvor inflammationsniveauet er højere. Bliv ved morgen og aften, også når huden begynder at falde til ro.

Hjælper gurkemeje salve på skægpest og rødme efter barbering?

Ja, det er en af de mest populære anvendelser. Salven mindsker knopper, rødme og ubehag efter barbering, og mange bruger den som beroligende afslutning på barberingen.

Kan jeg bruge den ved perioral dermatitis?

Ja, men kun i et meget tyndt lag og kun på området. Mineralmist under kan styrke hudbarrieren yderligere. 

Kan børn bruge den?

Jeg anbefaler den fra 3-årsalderen og op, har dun yngre børn så send mig en mail. Så kan jeg lave den uden de æteriske olier.

Hvad gør jeg, hvis min rosacea blusser efter nogle dage?

Stop salven og få lægen til at vurdere, om der er demodex, og om du skal have receptpligtig ivermectin. Når hudens balance er genoprettet, kan vi sammen vurdere, hvordan du bedst kommer i gang igen.

Min anbefalede kombi ved typiske udfordringer

  • Rosacea og rødme: Mineralmist under, Gurkemeje Salve som afslutning. 

  • Akne med mange små knopper: Clearing Serum på zonerne, derefter Gurkemeje Salve.

  • Tør, sart barriere: Creme 24-timers som base, Gurkemeje Salve som sidste lag. 


Gurkemeje Salve er mit ro-på-produkt til irriteret, rød og inflammeret hud. Den er spækket med beroligende olier og planteekstrakter og kan bruges både alene og i kombination med resten af min serie. Giv den tid til at arbejde, særligt hvis din hud har været presset længe. Jeg er her, hvis du vil have, at jeg kigger på din rutine og tilpasser den til din hud.

Næste blog
Næste blog

Efterlad en kommentar