KØB FOR 600,- & SPAR FRAGT TIL PAKKESHOP

KØB FOR 600,- & SPAR FRAGT TIL PAKKESHOP

4.8⭐ - 2000+ GLADE KUNDER

4.8⭐ | +2000 GLADE KUNDER

Gua-sha-sten-virker-det-virkelig-Her-er-hudterapeutens-ærlige-svar skinfulness.dk

Gua sha sten – virker det virkelig?

Gua sha har taget både Instagram og badeværelseshylder med storm. Den lille sten i lover alt fra glattere hud og færre linjer til opstramning og glød. Men virker det – eller er det bare endnu en wellness-trend?

Som hudterapeut med 17 års erfaring og en forkærlighed for både naturlige ritualer og dokumenteret effekt, får du her det ærlige svar: Ja, gua sha virker – når du bruger den rigtigt og tålmodigt. Herunder forklarer jeg hvordan, hvorfor og hvad du kan forvente.


Hvad er gua sha – og hvor stammer det fra?

Gua sha stammer fra traditionel kinesisk medicin og betyder direkte oversat “at skrabe rødme.” Oprindeligt blev teknikken brugt til at fremme blodcirkulation og frigive spændinger i kroppen, men i moderne hudpleje er teknikken blevet forfinet og tilpasset ansigtet og lymfesystemet.

Når du bruger en gua sha-sten i ansigtet med lette, glidende bevægelser, aktiverer du:

  • Blodgennemstrømningen

  • Lymfedrænagen

  • Muskler og bindevæv under huden

Og det kan ses.

Gua Sha i Amethyst Krystal - skinfulness.dk


Hvad gør gua sha for huden?

Med regelmæssig brug kan gua sha hjælpe med at:

Reducere hævelser og væskeophobninger
Ved at aktivere lymfesystemet hjælper gua sha med at føre overskydende væske væk – særligt under øjne, ved kæber og kindben.

Give huden en sund glød
Den øgede blodcirkulation giver huden mere ilt og næringsstoffer – og det kan mærkes som en naturlig, sund glød.

Afspænde ansigtsmusklerne
Mange af os spænder op i kæbe, pande og øjenområde uden at tænke over det. Gua sha løsner disse spændinger og giver et blødere, mere afslappet udtryk.

Stimulere bindevævet
Med blide opadgående strøg kan gua sha styrke vævet under huden – særligt ved kæbelinje og hals, hvor mange oplever begyndende løs hud.

Støtte huden i at udrense
Ved at aktivere lymfedrænage og mikrocirkulation kan gua sha hjælpe med at reducere inflammation og urenheder over tid.


Hvordan bruger du gua sha korrekt?

Gua sha handler om gentagelse og teknik – ikke om styrke.

Her er en hurtig guide:

  1. Start med en ren hud

  2. Påfør en ansigtsolie med godt glid – f.eks. Den Ultimative Olie

  3. Start på bryst og ned langs halsen. Brug let til moderat tryk – aldrig hårdt

  4. Bevæg stenen i langsomme strøg fra midten af ansigtet og udad/opad

  5. Gentag hvert strøg 5–10 gange

  6. Afslut med let pres ved tindingerne og under øreflipperne – her drænes lymfen

Brug gua sha 3–5 minutter om dagen, og du vil begynde at mærke forskel efter 1–2 uger – og se det efter 4–6 uger.

Se min video-guide her

Hvad kan du realistisk forvente?

Gua sha er ikke et mirakelmiddel, men et effektivt redskab til daglig hudpleje og velvære. Du vil ikke få facelift-effekt på en uge – men du kan:

🌿 Få færre spændinger i ansigtet
🌿 Opleve mere symmetri og definition
🌿 Se reduceret hævelse og træthed
🌿 Opnå fastere hud ved regelmæssig brug

Og vigtigst af alt: Du forbinder dig til din hud, skaber ro og styrker mikrocirkulationen, som er essentiel for hudens sundhed.


Kombinér gua sha med de rigtige produkter

Vil du have det fulde udbytte, så kombiner gua sha med:

🔹 Peptid serum – styrker kollagen og forbedrer hudens fasthed
🔹 Ultimativ Olie – skaber glid og nærer huden i dybden
🔹 Mist med mineraler – fugter og balancerer huden før og efter behandlingen
🔹 Natcreme med peptider – arbejder i huden natten over og forstærker effekten af massage


Bonus: Din hud elsker ritualer

Gua sha er ikke bare hudpleje. Det er et selvkærligt ritual, som mindsker stress, sænker skuldrene og inviterer til ro. Og ro smitter – også af på huden.

Ja, gua sha virker – når du gør det med omtanke

Gua sha er ikke en hurtig løsning, men det er en naturlig, effektiv og bæredygtig metode til at få mere glød, balance og fasthed i huden. Når du kombinerer det med de rette produkter og tålmodighed, er det ikke længere bare en wellness-trend – men en del af en langsigtet hudplejestrategi, der virker.

Vil du i gang?
👉 Se vores udvalg af gua sha-sten, peptidserum og olier her:

Gua Sha sten

Peptid serum

Ultimative Olie

Næste blog

Efterlad en kommentar

×
Editor
Show/Highlight replaces
×
Replacements