køb for 600 kr. - spar fragten til pakkeshop

4.8⭐ +5000 glade kunder

Tilføjet til kurv Produktet blev tilføjet
Gå til kurv
×
Upsell tilbud
Tilbuddet udløber om: 00:00

Få mere ud af din Gurkemeje Salve💛

Mineral Mist fugter i dybden og gør huden mere modtagelig, så salven trænger nemmere ind og virker endnu bedre - især hvis din hud er tør, stram eller sensitiv.

★★★★★
Mineralmist
319,00 kr 223,30 kr -30%
En fugt- og mineralrig mist, der genopretter hudens naturlige pH og gør din hud mere modtagelig for pleje. Bruges før salve/creme eller i løbet af dagen – også over makeup – for at dulme rødme, styrke barrieren og give et sundt, mættet glow. Med C-vitamin, 3 slags hyaluronsyre og helende mineraler – perfekt til hud med akne, ar, rosacea, tørhed eller eksem.
×

Fuldend din rutine ✨

Tørbørstning: Sådan bruger du en kropsbørste korrekt

Tørbørstning: Sådan bruger du en kropsbørste korrekt

Tørbørstning, en kropsbørste til glattere hud

Jeg har tørbørstet min krop i mange år, og det er en af de der små rutiner, som ikke behøver tage ret lang tid, men som virkelig kan gøre en forskel for, hvordan huden både føles og ser ud.

For mig handler tørbørstning ikke om endnu et avanceret beauty-ritual, der skal tage 20 minutter hver morgen. Tværtimod. Et par minutter inden badet er nok.

Du får fjernet de tørre, døde hudceller, sat gang i huden og efterlader den langt blødere og glattere. Og hvis du gør det regelmæssigt, synes jeg personligt også, at huden får et mere spændstigt og levende udseende.

Det er især på ben, lår, baller og overarme, jeg synes, man virkelig kan se og mærke forskellen.

Hvad er tørbørstning?

Tørbørstning er egentlig præcis så enkelt, som det lyder: Du børster huden med en tør kropsbørste, mens huden også er tør, typisk lige inden du går i bad.

Når børsten bevæger sig hen over huden, eksfolierer den overfladen og hjælper med at fjerne de døde hudceller, som ellers kan få huden til at se lidt grå, tør og ujævn ud.

Samtidig stimulerer du huden og den lokale blodcirkulation, så huden ofte får mere glød og føles mere levende bagefter.

Og så er der bare noget virkelig rart ved selve ritualet. Det tager to-tre minutter, vækker kroppen og er blevet sådan en lille form for kropspleje, som man faktisk kan få gjort.

Derfor er jeg så glad for en god kropsbørste

Der er stor forskel på kropsbørster.

Nogle er simpelthen så stive og kradsende, at det nærmest føles som at børste sig med en gulvskrubbe. Og det er altså ikke meningen.

En kropsbørste skal kunne stimulere huden uden at flå i den.

Skinfulness’ kropsbørste er håndlavet i Danmark og lavet med en blanding af heste- og gedehår. Det giver en børste, der har nok modstand til, at du kan mærke den og få den eksfolierende effekt, men samtidig føles behagelig mod huden.

Den har et kraftigt bånd på bagsiden, så den ligger godt i hånden, og jeg kan rigtig godt lide, at man har kontrol over trykket på den måde.

Og så kan den både bruges til klassisk tørbørstning og i badet sammen med vores Body Wash, hvis du foretrækker det. Det er en genial duo, hvis du har små bumser, hudorme eller akne på kroppen.

Sådan tørbørster jeg kroppen

Jeg gør det som regel lige inden badet.

Huden skal være tør, og jeg bruger ikke olie eller creme inden, fordi børsten så ikke får ordentligt fat.

Jeg starter nedefra ved fødder og ankler og arbejder op over benene. Herefter tager jeg armene og til sidst mave og overkrop.

Du behøver ikke stå med et kompliceret diagram over lymfebaner foran dig.

Min anbefaling er meget mere simpel: Brug rolige strøg op over arme og ben, og lav gerne nogle små, let pumpende bevægelser omkring de områder, hvor de større lymfeknuder sidder, eksempelvis lyske og armhuler.

På maven kan du bruge bløde cirkulære bevægelser.

Og vigtigst af alt: Du skal kunne mærke børsten, men det skal ikke gøre ondt.

Huden må gerne blive let rosa og varm, men den skal ikke være ildrød bagefter.

Hvor hårdt skal man tørbørste?

Det her er nok en af de største fejl, jeg ser:

Man tror, at mere tryk giver mere effekt.

Det gør det ikke.

Hvis du skrubber huden så hårdt, at den bliver meget rød, øm eller irriteret, har du gjort for meget.

Børsten og de mange små strøg gør arbejdet. Du behøver ikke bruge kræfter.

Jeg ville hellere tørbørste nænsomt og regelmæssigt end meget voldsomt én gang om ugen.

Hvor ofte skal man tørbørste?

Hvis du aldrig har prøvet det før, så begynd med 1-2 gange om ugen.

Når huden har vænnet sig til det, kan du sagtens bruge kropsbørsten flere gange om ugen, hvis din hud trives med det.

Jeg synes især, det er en skøn rutine inden badet om morgenen, fordi huden og kroppen nærmest vågner lidt af det.

Har du meget sensitiv eller tør hud, så start forsigtigt og mærk efter.

Tørbørstning og cellulite - virker det?

Det her spørgsmål får jeg tit.

Kan du børste cellulite væk?

Nej. Så nemt er det desværre ikke.

Cellulite ligger dybere i vævet og hænger blandt andet sammen med bindevæv, fedtvæv, genetik, hormoner og hudens struktur.

Men det betyder ikke, at tørbørstning er ligegyldigt, hvis du gerne vil have huden på lår og baller til at se glattere ud.

Tørbørstning eksfolierer hudens overflade og stimulerer huden og blodcirkulationen. Det kan få huden til at fremstå glattere, mere ensartet og spændstig, og derfor kan cellulite også komme til at syne mindre.

Jeg synes, det er vigtigt at skelne mellem de to ting:

Tørbørstning fjerner ikke cellulite, men den kan være rigtig fin som en del af en kropsrutine, hvis målet er en glattere og mere velplejet hud.

Og lige præcis lår og baller er faktisk nogle af mine yndlingsområder at bruge kropsbørsten på.

Hvad med lymfesystemet?

Lymfesystemet har ikke en pumpe på samme måde som blodkredsløbet har hjertet. Bevægelse, musklernes arbejde og vejrtrækning spiller blandt andet en rolle for transporten af lymfevæske.

Derfor bruger mange også lette, rytmiske og pumpende bevægelser i forbindelse med kropsbørstning og lymferutiner.

Jeg ville købe den, fordi den er fantastisk til at stimulere huden - både på overfladen og blodet lige under huden, fjerne døde hudceller og gøre huden på kroppen blødere og glattere.


Min yndlingskombination: Kropsbørste + Body Wash

Hvis du har tendens til små knopper, urenheder eller ru hud på kroppen, kan du også bruge kropsbørsten i badet.

Her kan du komme Skinfulness Body Wash på huden og arbejde den ind med børsten.

Det giver både den mekaniske effekt fra børsten og en grundig dybderens af huden.

Jeg er især glad for denne kombination på ryg, baller, overarme og bryst, hvis huden har tendens til at blive ujævn eller have urenheder/bumser.

Har du derimod tør hud og primært ønsker mere glathed og glød, ville jeg bruge børsten tør inden badet.

Husk også huden efter badet

Når du har tørbørstet, er huden dejligt eksfolieret og klar til fugt.

Så hvis dine ben eksempelvis tit føles tørre eller stramme, er det et virkelig godt tidspunkt at bruge en bodycreme eller olie bagefter.

Du behøver ikke gøre det til et kæmpe projekt.

Tørbørst.

Gå i bad.

Smør huden ind.

Færdig.

Det er præcis den slags hudplejerutiner, jeg selv bedst kan lide, altså dem der er enkle nok til, at man rent faktisk får dem brugt.

Sådan passer du på din kropsbørste

Bruger du børsten udelukkende på tør hud, behøver du ikke vaske den efter hver brug.

Fjern eventuelle løse hår og hudrester og opbevar den et tørt sted.

Bruger du den i badet, skal den skylles godt efter brug og derefter have lov til at tørre helt. Lad den ikke ligge våd i bunden af brusekabinen.

Det er en børste lavet af naturmaterialer, så både træ og naturhår har bedst af at kunne tørre ordentligt mellem brug.

Hvem skal være lidt forsigtig med tørbørstning?

Selvom jeg er stor fan af kropsbørstning, er der selvfølgelig situationer, hvor du skal lade huden være i fred.

Undgå at børste oven på:

  • sår eller rifter

  • solskoldet hud

  • aktivt eksem

  • meget irriteret eller betændt hud

  • infektioner

  • områder der allerede er ømme eller meget røde

Har du meget sensitiv hud, så start på et lille område og brug meget let tryk.

Din hud skal føles godt bagefter. Det er altid pejlemærket.

Ofte stillede spørgsmål om tørbørstning

Skal huden være tør?

Hvis du vil tørbørste: JA!

Hud og børste skal være tørre, og du gør det bedst inden badet.

Vores kropsbørste kan dog også bruges våd i badet, så du kan sagtens bruge den på begge måder.

Hvor længe skal man tørbørste?

Du behøver ikke bruge 15 minutter.

Et par minutter er rigeligt til hele kroppen. Det vigtigste er regelmæssigheden og ikke længden af den enkelte behandling.

Skal man børste hver dag?

Det kan nogle godt lide, men det er ikke nødvendigt.

Start med 1-2 gange om ugen og se, hvordan din hud reagerer. Hvis den har det fint med det, kan du bruge børsten oftere.

Kan tørbørstning fjerne cellulite?

Nej, tørbørstning kan ikke fjerne selve celluliten.

Men den kan gøre hudens overflade glattere og mere ensartet og give huden et mere spændstigt udseende, hvilket også kan gøre cellulite mindre fremtrædende.

Kan man bruge kropsbørsten på keratosis pilaris og små knopper på armene?

Ja, en blid eksfoliering kan være rigtig god til den ru overflade, mange oplever på overarmene.

Men her gælder det især om ikke at gå for hårdt til værks. Huden bliver ikke pænere af at blive skrubbet aggressivt.

Kan man bruge kropsbørsten mod bumser på kroppen?

Hvis huden er meget inflammeret og har store, ømme bumser, ville jeg ikke tørbørste direkte oven på dem.

Har du derimod tendens til små tilstopninger, mindre bumser og knopper på eksempelvis ryg eller baller, kan børsten bruges i badet sammen med vores Body Wash. (body Washen løsner tilstopningerne og arbejder med syre nede i huden. Bøsten arbejder ovenpå. Derfor en perfekt kombi)

Er en kropsbørste pengene værd?

Det synes jeg naturligvis, ellers havde jeg ikke valgt at have den i Skinfulness.

Men det, jeg især godt kan lide ved en kropsbørste, er, at det er et af de produkter, du kan have i mange år.

Du har én god børste, som du kan bruge igen og igen til både tørbørstning, eksfoliering og i badet.

Og jeg synes, forskellen på huden kan mærkes allerede fra første gang: Den føles simpelthen glattere og blødere.

Hvis du gerne vil i gang, kan du se Skinfulness’ kropsbørste her.

Den er lavet af naturhår, kan bruges både tør og våd og er dækket af vores 60 dages tilfredshedsgaranti.

Næste blog

Efterlad en kommentar