Når du ikke sætter grænsen verbalt, så gør din hud det fysisk for dig. Inflammationen bliver en synlig barriere, der siger: "Hertil og ikke længere. Jeg har brug for fred."
Er du ramt af "Perfektions-fælden"?
Der er en anden følelse, der ofte trigger PD: Kontrol.
Jeg ser det igen og igen. Perioral Dermatitis elsker perfektionisten. Hende, der vil fikse alt. Hende, der lige tager en ekstra opgave. Hende, der skrubber og plejer huden minutiøst for at se perfekt ud.
PD er "anti-kontrol" sygdommen. Jo mere du prøver at kontrollere den (med skrub, syre, makeup og aktive kure), jo værre bliver den. Den tvinger dig til at give slip.
Den helbredende proces starter ofte først den dag, du tør give slip. Den dag, du tør være "ufixet". Den dag, du tør sige fra.
Sådan arbejder du med følelserne bag
At helbrede PD handler ikke kun om, hvad du smører på huden, men om hvad du slipper indeni.
1. Øv dig i "Nul-terapi" – også i livet Vi ved, at Nul-terapi er den bedste fysiske behandling. Men prøv at overføre det til dit indre. Hvor kan du gøre mindre? Hvor kan du sige nej? Giv dig selv lov til at være uperfekt i en periode.
2. Skriv det ned, du ikke får sagt Hvis du mærker, at du har ord, der sidder fast, så få dem ud på papir. Du behøver ikke sende brevet eller tage konflikten i dag, hvis du ikke magter det. Men skriv det ned. Få energien ud af systemet og ned på papiret, så det ikke skal ud gennem huden.
3. Træk vejret helt ned i maven Når vi er stressede og frustrerede, trækker vi vejret overfladisk. Det signalerer "fare" til kroppen, hvilket øger inflammationen. Dybe vejrtrækninger signalerer "ro", hvilket dæmper Pitta (ilden) i huden.